6 ting, der gør forskellen
Skotsk Galloway
Skovhøjs oksekød kommer fra Galloway-kvæg. Det er en langsomt voksende race fra Skotland, som yder naturpleje og øger biodiversiteten ved, at de stille og roligt går rundt på vores marker og spiser af planterne, så området ikke vokser helt til. Deres fornemmeste opgave er at spise uønskede planter som f.eks. invasive arter.
Hvidhovedet Marskfår
Hvidhovedet Marskfår er en gammel dansk fårerace, som tæller blandt de truede danske husdyrracer. Det er en klassisk kødrace, som er tilpasset livet i Nordsøens barske kystområder. Sejerøbugten er ikke helt så barsk, men fårene er gode naturplejere og samgræsning af får og kvæg får frø fra de forskellige planter til bedre at spredes rundt på markerne.
Sundt og bæredygtigt kød
Kød fra naturplejende dyr, som mere eller mindre udelukkende lever af græs, har vist sig sundere end konventionelt kød. Der er en lavere fedtprocent i kød fra græsfodrede kreaturer og og indholdet af de sunde omega 3-fedtsyrer er højere.
CO2-aftrykket er også lavere end ved konventionelt kvæg, fordi deres foder vokser vildt i naturen uden at blive dyrket eller transporteret.
Velhængt og lokalt
Vores dyr slagtes lokalt af Henrik, som er slagter i Nr. Asmindrup. Dyrene bliver skudt på marken, så de ikke oplever stress under transport og kødet får lov til at hænge i tre uger, så det er lækkert, mørt og med lav vandprocent. Henrik producerer også vores fantastiske grill,- og spegepølser efter familiens gamle opskrifter. Ofte tilsat lokale urter.
Det vilde spinderi
Ulden fra vores Marskfår går ikke til spilde, men bliverbrugt lokalt. Vi er blevet andelshavere i Det Vilde Spinderi, som forarbejder ulden. Engang havde Danmark masser af spinderier, så lukkede de fleste, men i Odsherred er vi i gang med at få et nyt spinderi op at stå, så ulden kan blive brugt til glæde for de mange, som gerne vil lave håndarbejde med lokaltproducerede produkter.
Kød efter behov
De fleste af os har kødfrie dage og mange har små frysere. Derfor laver vi kødpakker med de særligt gode udskæringer, som er beregnet til familier, som ikke spiser okse,- eller lammekød 7 dage om ugen. Men vi har selvfølgelig også salg af hakket oksekød til især børnefamilier, spegepølser til madpakken og grillpølser til ´lune grillaftener på terrassen.
Lidt om Skovhøj
Vi overtog gården Skovhøj i Høve midt i Geopark Odsherred i 2012. Det er en gammel firelænget stråtækt gård med 13 tønder land fra 1862. Oprindeligt blev gården udstykket fra Skovgården til en af sønnerne. Morænelandskabet her er præget af store bakker og ler,- og sandjord, så det har ikke været let for de tidligere familier at dyrke afgrøder nok til at kunne forsøge en hel familie på sådant et lille husmandssted.
Idag driver vi gården som deltidslandbrug. Vi har skotsk Gallowaykvæg, sønderjydske Marskfår og en masse høns af alskens racer, som leverer æg i alle nuancer af brun og grøn. Vi har valgt at drive extensivt landbrug for at bidrage til at bevare det smukke landskab i Odsherred og for med vores lille bidrag at forsøge at øge biodiversiteten i området. Udover markerne har vi køkkenhave, en stor frugtlund og vores egen lille skov med fasaner og rådyr
Lidt om området dyrene er opvokset i
Odsherred er virkelig en naturperle. Omgivet af vand på alle sider og præget af morænelandskabet, som blev formet efter den sidste istid. Vi har både den flade inddæmmede Lammefjord og de høje bakker, som vores gård er placeret midt i. Gården grænser op til Høve Skov, som giver skygge og læ til vores dyr. Vi har også en stor lade, som dyrene selv kan gå ind i, men de er næsten altid udenfor på markerne – måske er det udsigten, som trækker.
Produkter – okse
Hakket kød i poser af 5 kilo: 100 kr. kiloet.
Københavnerpakke til små frysere. De bedste udskæringer. 6-8 kilo: 250 kr. kiloet
Spegepølse: 150 kr.
Grillpølser i pakker på stk: 150 kr.
Hvis ønsket, sælger vi også særlige udskæringer eller en 1/4 eller 1/2 traditionelt udskæring.
Produkter – lam
Et halvt lam – ca 12-14 kilo: 100 kr. kiloet.
Hvis ønsket, sælger vi også særlige udskæringer
Æg
Hakket kød i poser af 5 kilo: 100 kr. kiloet.
Hakket kød i poser af 5 kilo: 100 kr. kiloet.
Æblemost
Hakket kød i poser af 5 kilo: 100 kr. kiloet.
Slagtetidspunkt
Vi slagter altid i efteråret, når vores kalve er halvandet år gamle og vores lam er et halvt år. Derfor er fersk kød af både okse og lam klar til levering omkring 1. december.
Ofte slagter vi også i foråret, så der er friske grillpølser klar til sommerferien
Levering
Man kan afhente sin bestilling direkte hos vores slagter i Nr. Asmindrup, Gl. Nykøbingvej 78, 4572 Nørre Asmindrup.
Vi leverer også selv til København til de mange, som ikke har bil.